31 October 2010

Thecup.dk afslutnings match!

Vi fik ualmindeligt godt vejr og en hyggelig afslutning på en god sæson. Vi sluttede af på Silkeborg Golf Klubs lækre anlæg, med en match der ikke fik den store indflydelse på de samlede stillinger. Jeg sad på en komfortabel føring på pokallisten og listede da også afsted med pokalen. Så er det blevet min opgave at købe en ny til næste års vinder! Jeg havde dagen forinden lokket en thecup spiller med ud på lyngbygård for at spille matchplay, så jeg kunne vinde Matchplay listen også, men blev lidt overrasket da nr. 2 på listen åbenbart spillede en dobbelt match på dagen og dermed overhalede mig med 2 point. Men skidt, der var alligevel ingen præmie for dén :) Det lykkedes mig dog at lave 39 point på opvarmnings runden og har dermed hentet min (justerede) ambition om at nå under hcp 5 denne sæson. Jeg så ellers ud til at skulle gå yderligere ned i afslutnings matchen efter +1 på de første 9 huller. Så slog jeg et skævt drive og ligger på den forkerte side af et dumt lille grantræ og må droppe ud. Det ender med en dum triple bogey og ikke flere birdies desværre. 37 slag på forni, 43 på bagni, lige kort af en yderligere nedskrivning. Jeg håber på en mild vinter, der er i hvert fald potentiale til flere gode runder! Jeg bliver stadig mærkbart bedre :)

05 October 2010

Thecup.dk event på Lübker.

I forbindelse med prikning og dressing af hele anlægget (de har smidt 1200 tons sand på HELE banen) er greenfee priserne sat ned til 350,- resten af sæsonen, hvilket er en oplagt mulighed for at prøve dette lækre anlæg (igen). Jeg har haft nogle problemer i et stykke tid med min gamle trofaste 3 wood efter driveren kom i tasken har det været sjældent den har været fremme. Men nu har den fået nogle ordentlige tæv på driving range i et stykke tid og begyndt at komme op af tasken igen på banen. Det kom til frugt på flere af par 5 hullerne på både Sand of Forest sløjfen. Men de prikkede greens kom desværre i vejen for hvad der lignede oplagte birdie forsøg. Det endte med en brutto score på 84 slag fra hvid tee. Med den sindsyge vind var jeg godt tilfreds. Det var heldigvis side vind på de fleste af hullerne, så det var ikke så slemt.

27 September 2010

Lyg 1. hold opryknings match på kalø

Med 4 afbud fra det sædvanlige talentfulde 1. hold blev der plads til 4 wanna-be's fra 2.holdet undertegnede inkluderet. Det var en grå og kedelig dag med høj vind på en træls op og ned bane. Jeg gik dog en hæderlig 84'er, men vores foursome tabte begge hovedet og røg rundt i en 93'er hvilket må være en træls måde at ende sæsonen på. De så også ud til at have det dårligt med sig selv. Nå, skidt. Så har vi måske 2 hold med i opryknings spillet næste år.

25 September 2010

DM i ParGolf Semi Finale på Storådalen

Der blev ikke givet ved dørene fra høj-handikap holdene. De to hold der endte med en tur til Tunis som præmie scorede 44 og 45 point samlet på en ellers rigtig svær bane. Jeg troede folk i højt handikap ville have problemer på sådan en bane, hvilket makkerparret i vores bold syntes at bekræfte. De satte begge streger på de første tre huller og lavede vist samlet omkring 18 point. Det startede ellers forrygende for undertegnede og makkeren. God stemning og gode point på de første 7 huller, hvorefter vi fejlede lidt med to ét'ere i træk. Det endte så i 19 point samlet for de første 9. Det vidste vi godt ikke var nok. Så min makker lagde hårdt ud på bag-ni med en birdie som gav 4 point. Derfra var det op og ned. Jeg lavede en flot par på et rigtigt svært par5 hul og en lækker sandsave på et langt og svært par3 hul. Men det blev også til fire 1'ere mere. Selvom vi havde reddet 2 point på de 6 huller der kun var 1 point på havde vi alligevel været 2 point kort af en tur sydpå, så vi trøster os med en god oplevelse på en lækker bane, med dejlig frokost i et flot klubhus til følge. Vi kommer igen næste år!

19 August 2010

DM i ParGolf Gyser

Jeg havde meldt mig til DM i par golf med en gammel kending fra Markusminde. Vi plejede at spille tirsdagsgolf sammen og vi lå ofte side om side i stableford point og tog hver især en del sejre i klubmatcherne derude. Vi havde en prøve runde på den gamle Horsens bane om torsdagen for at undgå de infamøse blinde slag og andre slemme overraskelser der typisk er på en bane ved første besøg. Det var dog en dejlig bane uden slemme overraskelser, men det hjalp os (mig) lige fedt da slaget skulle stå om søndagen. Vi havde lavet henholdsvis 36 og 33 point i prøverunden, hvilket gav 43 point som par, men da det virkelig galdt, kollapsede min makker fuldstændig. Jeg ved ikke om det var nervøsitet, men han satte 12 streger på de første 16 huller, hvilket må tangere eller slå alle laveste stableford scores nogensinde. Jeg startede imidlertidigt fint ud på forni og vi førte med 6 point, da vi kom om på bag-ni, men så begyndte det også at gå ned af bakke. Deres høj-handikapper begyndte at lave nogle par og jeg lavede nogle dumme bogeys og dobbelt bogeys, og på 2 huller var der udlignet. Så vi tog en lille snak og prøvede at få ro og styr på tingene. Det hjalp dog ikke meget, så jeg var nødt til at lave nogle birdies, hvilket lykkedes én gang. Det må så imidlertidigt have inspireret makkeren, for han lavede par på følgende hul, hvilket efterlod os med en 1 point føring på 18. hul. Vi driver ud og har ca. 150 meter carry over en sø for at nå green i 2 på et par 5 hul. Selvom det ikke var min tur først, men vel vidende at min modstander havde haft lidt problemer med sin 3 kølle og driver fra tee-stedet, tog jeg min 3 kølle frem og begyndte at lave prøve sving for at indikere at jeg ville gå efter green. Jeg havde forsøgt i prøve runden hvor jeg lå 30 meter længere fremme og havde ingen intentioner om at gøre det. Jeg var overbevist om at min modstander ville fejle og slå den i vandet. Men det gav bagslag, han slog den snorlige over vandet og lå til et 40 chip ind til flaget. Det gav jo god birdie mulighed, så jeg var nødt til at følge efter. Det lykkedes også at komme over, dog med en lille slice der lagde bolden i noget høj rough bag en green-side bunker. Han chipper sin 10 meter forbi til et ned af bakke putt, jeg rammer min tykt, men den kommer hen over bunkeren og ligger i forkant til green. Jeg chipper ind og 2 putt'er .. og min modstander 3 putt'er, hvilket giver os sejren. 5 timer og ca. 30 min. senere og lidt for mange stordunkende hjerteslag langt oppe i halsen, går vi derfra med sejren (og vi har lukket ca. 6 2-3 bolde igennem). Semi finalen spilles i Holstebro og jeg håber min makker formår at holde sammen på det. En hcp 15 spiller skal ikke sætte 12 streger, nogensinde!

08 August 2010

Lyngbygård klubmatcher

Var afsted både lørdag og søndag i denne weekend. Først i Ådalen til en seriøs afklapsning. (Vi vandt dog samlet). Ådalen's bane har desværre så mange blinde drives, man bør nok benytte sig af prøve runden inden. Det virker som om de hvide tee steder nogle steder, er blevet retro fittet banen efterfølgende. Efterfølgende en spinkel sejr på hjemmebane, som gav det eneste point vi fik. Odder havde 3 juniorer med i 14 års alderen. Fornøjelse at se sådanne nogle 1 meter høje pindarme gå banen i kun lidt over par og tæve muskuløse mænd i 30'erne :)

18 July 2010

Thecup.dk dobbelt event i det nordjyske!

Det var tid til at teste et par nordjyske perler og det må da også siges at være sandt. Nydelige velholdte baner med gode greens. Aars og Hvalpsund, som begge ikke har passeret 5 års alderen endnu. Formodentlig derfor greens overlevede den strenge nordjyske vinter, som så mange andre af de ældre baner som Himmerland ikke overlevede. Vi spillede Aars fredag eftermiddag i lidt overskyet og blæsende vejr og fulgte op med Hvalpsund lørdag i betydeligt mere solskin og betydeligt mindre blæsevejr. 33 point i Aars og 40 point i Hvalpsund. Lå -2 efter de første 8 huller, men fik en træls bogey på 9. da jeg blev bidt af en bremse på teestedet og skubbede bolden ud i en sø i højre side. De 40 point var tilstrækkeligt til at overskyde hcp 6 målet for sæsonen, så nu er ambitionerne justeret til at skulle under hcp 5 i stedet for :)