19 August 2010

DM i ParGolf Gyser

Jeg havde meldt mig til DM i par golf med en gammel kending fra Markusminde. Vi plejede at spille tirsdagsgolf sammen og vi lå ofte side om side i stableford point og tog hver især en del sejre i klubmatcherne derude. Vi havde en prøve runde på den gamle Horsens bane om torsdagen for at undgå de infamøse blinde slag og andre slemme overraskelser der typisk er på en bane ved første besøg. Det var dog en dejlig bane uden slemme overraskelser, men det hjalp os (mig) lige fedt da slaget skulle stå om søndagen. Vi havde lavet henholdsvis 36 og 33 point i prøverunden, hvilket gav 43 point som par, men da det virkelig galdt, kollapsede min makker fuldstændig. Jeg ved ikke om det var nervøsitet, men han satte 12 streger på de første 16 huller, hvilket må tangere eller slå alle laveste stableford scores nogensinde. Jeg startede imidlertidigt fint ud på forni og vi førte med 6 point, da vi kom om på bag-ni, men så begyndte det også at gå ned af bakke. Deres høj-handikapper begyndte at lave nogle par og jeg lavede nogle dumme bogeys og dobbelt bogeys, og på 2 huller var der udlignet. Så vi tog en lille snak og prøvede at få ro og styr på tingene. Det hjalp dog ikke meget, så jeg var nødt til at lave nogle birdies, hvilket lykkedes én gang. Det må så imidlertidigt have inspireret makkeren, for han lavede par på følgende hul, hvilket efterlod os med en 1 point føring på 18. hul. Vi driver ud og har ca. 150 meter carry over en sø for at nå green i 2 på et par 5 hul. Selvom det ikke var min tur først, men vel vidende at min modstander havde haft lidt problemer med sin 3 kølle og driver fra tee-stedet, tog jeg min 3 kølle frem og begyndte at lave prøve sving for at indikere at jeg ville gå efter green. Jeg havde forsøgt i prøve runden hvor jeg lå 30 meter længere fremme og havde ingen intentioner om at gøre det. Jeg var overbevist om at min modstander ville fejle og slå den i vandet. Men det gav bagslag, han slog den snorlige over vandet og lå til et 40 chip ind til flaget. Det gav jo god birdie mulighed, så jeg var nødt til at følge efter. Det lykkedes også at komme over, dog med en lille slice der lagde bolden i noget høj rough bag en green-side bunker. Han chipper sin 10 meter forbi til et ned af bakke putt, jeg rammer min tykt, men den kommer hen over bunkeren og ligger i forkant til green. Jeg chipper ind og 2 putt'er .. og min modstander 3 putt'er, hvilket giver os sejren. 5 timer og ca. 30 min. senere og lidt for mange stordunkende hjerteslag langt oppe i halsen, går vi derfra med sejren (og vi har lukket ca. 6 2-3 bolde igennem). Semi finalen spilles i Holstebro og jeg håber min makker formår at holde sammen på det. En hcp 15 spiller skal ikke sætte 12 streger, nogensinde!

08 August 2010

Lyngbygård klubmatcher

Var afsted både lørdag og søndag i denne weekend. Først i Ådalen til en seriøs afklapsning. (Vi vandt dog samlet). Ådalen's bane har desværre så mange blinde drives, man bør nok benytte sig af prøve runden inden. Det virker som om de hvide tee steder nogle steder, er blevet retro fittet banen efterfølgende. Efterfølgende en spinkel sejr på hjemmebane, som gav det eneste point vi fik. Odder havde 3 juniorer med i 14 års alderen. Fornøjelse at se sådanne nogle 1 meter høje pindarme gå banen i kun lidt over par og tæve muskuløse mænd i 30'erne :)