25 May 2009

Hulspil 2009 - Første runde

Først en lille afklaring af reglerne. De har valgt at benytte sig af 3/4 hcp. De to deltagere's hcp fratrukket hinanden % 4 * 3, hvilket gav min første modstander Poul Kejser 5 streger på scorekortet. Men lige lidt hjalp det ham. Vi startede ellers rimeligt dårligt begge to. Skiftedes til at være 1up og Poul hoppede da også 2up på 6. hul. Men så blev 3-wood'en varm og jeg tog point tilbage på 8. og 9. og tog nærmest livet af ham på bag-ni :) Så jeg vandt 4/3.

Det nye sving er for fedt! Det kommer ikke til at tage mig lang tid at tage de 2 skridt frem :) Det var faktisk det korte spil og mine putts der haltede i dag.

24 May 2009

3-kølle match på markusminde

Efter en times træning på kalø og en hygge runde dagen forinden, var der godt mod omkring det nye sving. Og det virkede da også overraskende godt i det lange spil hvor jeg før har haft problemer med at fade/slice den ukontrolleret. Jeg lå ved green i 3 slag på par 5 hullerne og fik længste drive på hul 11 (med en hybrid). Det er derimod det korte jern spil der nu volder mig lidt problemer. Men 31 point er jeg godt tilfreds med og det var da også nok til 3. plads i A-rækken.

23 May 2009

Fundementale Teknik Ændringer, back to the range!

Nok enhver golfers mareridt. Lige som man synes man er blevet lidt stabil, kan sine længder og alting virker bedre end nogensinde før, så konsulterer man en ekspert som påpeger nogle gabende fejl i ens sving. Selvom de ændringer der skal til føles som et skridt tilbage er det ofte et nødvendigt skridt for at kunne komme 2 frem. Jeg har haft min gode ven og golf mentor Morten Libenholt, til at kigge lidt på mit sving med jævne mellemrum og der var da også rigeligt at se til i denne omgang.

Jeg svinger simpelthen for flat og i min iver for at slå længere får albuen et knæk i tilbage svinget, hvilket resulterer i et oversving (meget grimt at se på).

21 May 2009

Første kamp mod Hammel!

Jeg fik med nåde skrabet mig ind på elite holdet i denne sæson. De valgte at hæve handikap grænsen til 18, hvilket er ret højt (tror de fleste andre klubber omkring Århus grænser ved 7). Men de var nødt til at hæve det for at skrabe nok folk sammen til overhovedet at stille et hold. Talentet fiser ud af markusminde som luft fra en punkteret fødselsdags ballon.

Men til resultatet.. det lykkedes mig at slå Søren Lassen (hcp 8,5) i hulspil med scoren 6/5 og vandt dermed min single. Vores foursome vandt også og en single mere spillede All Square hvilket gav 7 point til hvert hold. Ganske udemærket når Hammel's B-hold rangerer fra hcp 4-8 og vi rangerer fra 8-13.

Første Tirsdags Match d. 19/5

Det lykkedes mig næsten at tangere min banerekord på 75 slag, men jeg måtte lægge 1 slag til på bag-ni. Havde ellers gået for-ni i par, hvilket er min hidtil bedste præstation på for-ni. Det gav 41 point og skulle rive hcp'et yderlige ned. Jeg er lidt usikker på hvornår man begynder at regne 0,2 og 0,1 ned per point, så hvis det stadig er 0,3 ender jeg på 11,9 :)

Et tilbageblik..

Jeg har nu været medlem af Markusminde Golf Klub i et år og 3 uger. Det hele startede med en familie (fætrene) tur på Djurs Golf Pay & Play, som jeg stadig ofte besøger med samme selskab!

Jeg ville bare lige kort gøre op for hvad der er sket det sidste års tid i mit golf liv og så poste lidt oftere og mere detaljeret fremover.

[cut]
Jeg valgte at fjerne tabellen igen, fordi blogger er noget bras og den sætter ca. 5000 tomme br tags ind foran en tabel, så det ligner lort. Jeg sætter nok noget ordentligt op engang. Jeg ville gerne linke til det, men det er tilsyneladende top hemmelige informationer. Golfbox er også noget bras. Og få mig ikke startet på deres 'integration' med deres søster site golferportal. føj!
[/cut]

En del af tallene er selvfølgelig unøjagtige pga. den menneskelige faktor, fx. blev jeg reguleret -15,0 ned i hcp for at lave 33 point.

Nåja, og så var der jo lige den lille detalje omkring de forkerte resultater der var kommet online i forbindelse med Klubmesterskabet, der gjorde at jeg ikke dukkede op til finalen.

Blev jeg registreret som en DNS eller DNF? Nej, jeg blev da slettet helt, så man ikke kan se jeg nogensinde har deltaget!